Søg i varekataloget
Danbrit Akkumulator A/S - Garantibestemmelser

Garantibestemmelser

Der ydes 24 måneders reklamationsret.
Hvis der opstår fejl på batteriet indenfor garantiperioden, og dette skyldes en fabrikations- eller materialefejl, ombyttes batteriet uden beregning, såfremt batteriet ikke har været udsat for beskadigelser, misligholdelse eller ekstrem hård anvendelse. Skulle det defekte batteri

på nogen måde have forårsaget skader, på bil eller andre genstande er dækning op til egen forsikring. 

Henvendelse om reklamationsspørgsmål sker normalt, hvor batteriet er købt. Garantien dækker kun, hvis der foreligger en gyldig kvittering eller faktura. Vær opmærksom på, at ved ekstrem brug, f.eks. ved brug i taxaer, på lastbiler med meget el-krævende ekstraudstyr*** og ved anvendelse af et startbatteri i el-drift****, slides** batteriet hurtigere, og at dette ikke er omfattet af garantien. Overladning***** eller sulfatering* ødelægger batteriet hurtigere og er ikke omfattet af garantien.

Husk, at batteriet er at betragte som en sliddel, på lige fod med dæk, bremser o.lign.

Eksempler på fejl der beskadiger batteriet, og som ikke er omfattet af garantibestemmelserne:

Et eksempel på sulfatering.
En bil holder ubrugt i en periode på 1-2 måneder eller længere. Batteriets selvafladning, samt et lille, men kontinuerligt forbrug, kan aflade batteriet på mindre end 1 måned. Ved en spænding på 12,3 V eller derunder, begynder en sulfatering* af batteriets plader. Efter ca. 1-3 måneder er batteriet så medtaget, at det ikke kan lades op, og batteriet er til at smide væk.

Det samme gælder batterier til fritid, havemaskiner, MC, scootere, m.fl., der bruges i sæsondrift, og derfor henstår ubrugt i en kortere eller længere periode. 

Et eksempel på et batteri der slides op.
Taxa'er er en af de værste til at slide et batteri op, på grund af den mængde ekstra udstyr der er monteret i bilen. Når motoren slukkes, sker der en kraftig afladning af batteriet, da ekstra udstyret stadig skal være funktionelt. Når bilen startes igen, begynder generatoren at lade på fuld kraft, hvilket er hårdt for batteriet. Dette kan ske flere gange om dagen, og der er eksempler på en levetid på ca. 7-8 måneder for et batteri, hvilket er helt normalt for batterier i den form for drift.
Motorvarmere er et andet godt eksempel der forkorter levetiden. Der sker en delvis afladning af batteriet stort set hver dag i vinterhalvåret, hvorefter batteriet påvirkes af en kraftig ladning ved start. Tiden motorvarmeren kører afgør hvor meget batteriet aflades, jo kortere tid, jo bedre er det for batteriet. Der kan med fordel monteres et Semi Traktionsbatteri. 

Ved montering af 2 batterier sammen, skal de altid være lige gamle, ellers vil det nyeste meget hurtig komme på niveau med det ældste.  Garantien bortfalder hvis der monteres et nyt sammen med et gammelt.

Hvad betyder:
*Sulfatering: Pladerne "ruster". Står batteriet for længe uden strøm, dækkes pladerne af sulfat, og batteriet kan ikke lades op. Når man sætter en lader til, starter den med at lade det den kan, derefter falder ladestrømmen hurtigt, og man tror batteriet er opladet, men det er det ikke.
**Slidt op: Mange op- og afladninger slider batteriet op. Ligesom dæk er der nogle "km" i batteriet, og dem kan man bruge på en kortere eller længere periode.
***Ekstraudstyr: Motorvarmer, satelitudstyr, audio-VCR udstyr, ekstra lygter, telefon, navigation, omformere, mm.
****El-drift: Når batteriet udsættes for mange op- og afladninger. Se "Slidt op"
*****Overladning: Hvis generator eller oplader ikke regulerer ladespændingen, overbelastes batteriet, og pladerne bliver porøse, og batteriet slides op meget hurtigt.

Download som PDF her.

 

Valid HTML 4.01 TransitionalValid CSS!
© 2001 - 2017 DANBRIT AKKUMULATOR A/S